Dværgschnauzerklubbens bladudvalg

Beskrivelse af udvalgets sammensætning og interne arbejdsfordeling samt bladets linie

Bladudvalget består af:
Den ansvarshavende redaktør – formanden

Redaktøren – valgt af bestyrelsen. Arbejder ulønnet under denne
Bladet DVÆRGSCHNAUZEREN udkommer 5-6 gange årligt i lige måneder.
Deadline er den 1. i ulige måneder
Bladets økonomiske rammer fastlægges af bestyrelsen og skal følges af redaktøren.
Retningslinier for bladets redaktionelle linie angives af bestyrelsen, og består i ønsket om et læseværdigt og pænt opsat blad, der tilgodeser en nogenlunde ligeværdig vægtning af de interesser, der må være af generel interesse for alle klubbens medlemmer (ex. artikler af underholdende eller mere faglig karakter) og de emner der er af mere specifik interesse for visse medlemmer (ex. udstillings- og prøveresultater). Bestyrelsen ønsker et læseværdigt blad, der kan fastholde medlemmerne, og som er en fornøjelse at læse. Personfikserede indlæg skal til enhver tid undgås, da det ikke er klubbens politik at bruge bladet som organ for debatter, der kun interesserer de implicerede parter og som giver en dårlig stemning i bladet.

Bladets kunstneriske udtryk, redaktionelle indhold, annoncer samt sideplacering af stoffet i bladet styres primært af redaktøren, og udformes i samarbejde med den tekniske support, som sætter bladet op og gør det trykkeklart.

Redaktøren afleverer materiale til den tekniske support i word-dokumenter, billeder vedhæftes separat, under overholdelse af den aftalte deadline.

Annonceopgørelse og udsendelse af fakturaer på annoncer påhviler kassereren.

Før bladet sendes til trykkeren, skal redaktøren godkende den endelige udgave for at sikre, at alt væsentligt er optaget i det pågældende nummer.

Redaktør:
Ansvarshavende redaktør Pia Nissen

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet