Spor
Spor - også for din hund
|
Vi er en del ejere af denne herlige race, der laver sporarbejde med vores dværgschnauzere. Hunden får mulighed for at bruge sin næse, komme ud i forskellige skove og blive dejlig træt. Ved start på sporarbejdet lugter hunden til en død kanin, den trækkes frem og tilbage på jorden, og hunden skulle gerne lege lidt med den. Nogle er dog lidt forsigtige. Der hvor sporet begynder sættes en pind, og der lægges lidt kaninpels fra halen foran pinden. Derefter slæbes kaninen 50- 75 m ligeud i skovbunden. Kaninen placeres synligt for hunden for enden af sporet. Sporet ligger i 20 til 30 minutter. Sporet kan afmærkes med klemmer eller plastikbånd. Hunden skal føres i en min. 8 m lang line. Inden hunden sættes på sporet skal du finde et ord, som du sætter den i gang på. Det må ikke være et ord, du bruger i andre sammenhænge. Kan være ”spore”. Hunden får anvist sporet, du siger spore og viser sporretningen med din ene hånd. Lad den selv snuse, og forhåbentlig begynder den at gå sporet. Du følger efter din hund. Når den finder kaninen, roser du den højlydt, og den skal have nogle ekstra dejlige godbidder som belønning. Du kan lege med kaninen og din hund. Nogle vil gerne gå med den i munden hjem, andre begraver den, og nogle lader den ligge. Vigtig at have en pose med til kaninen, da andre skovgæster kan synes, det er mærkeligt at gå med en død kanin. Første gang hunden går spor, er det vigtigt, at den går 2 korte spor, så kaninfærten sætter sig i hjernen. Derefter øges længden af sporet gradvist, der lægges buer og senere knæk på 90 grader. Det er meget vigtigt, at fører på sigt lader hunden gå i fuld line. Hvis du vil lægge spor til din egen hund, skal der søges om tilladelse på www.sns.dk under aktiviteter. Ved sportræning i private skove, skal ejeren give tilladelse. Modsat lydighedstræning, agility og rally så skal hunden i sporarbejde arbejde selvstændigt og selv løse opgaven. Du skal lære at tro på din hund, men også lære at læse den og kunne hjælpe den, hvis den går af sporet. Du får en masse skønne naturoplevelser med din hund, du får en hund med god selvtillid, der kan løse en arbejdsopgave på egen hånd. Ved blodspor er principperne de samme. Til træning bruges ungtyreblod, som kan købes på et slagteri. I starten dryppes rigeligt med blod fra en fra en drypflaske. Efterhånden dryppes for hvert 2. skridt. For enden af sporet lægges et rådyrløb eller skind fra rådyr. Sporet ligger i begyndelsen 2 timer og øges til 3 timer. For at dværgschnauzere kan blive champion i kaninslæb DKSCH (S), skal hunden bestå følgende prøver med en første præmie på 1 x 400 m og 3 x 1000 m. Sporernes liggetid er 30 minutter. DvK afholder prøver i kaninslæb. For at dværgschnauzere kan blive champion i blodspor DKSCH (B) skal hunden bestå følgende prøver med en første præmie på 2 x 600 m dryppet med vildtblod. Sporernes liggetid er 3 timer. 1 x 600 m dryppet med vildtblod. Sporernes liggetid er 20 timer. DvK og Spidshundeklubben afholder prøver i disse blodspor. Dværgschnauzere kan bestå schweissprøver i 400 m og 1000 m dryppet med vildtblod. Sporernes liggetid er 3 timer, 20 timer og 40 timer. Schweisshundeforeningen og andre specialklubber afholder prøver. Dværgschnauzere kan aldrig blive schweisshunde og må ikke deltage i eftersøgning af anskudt eller påkørt vildt. Dværgschnauzere som har bestået sporprøver, kan kandiderer til titlen ” Årets Sporhund". Hundens ejer skal være medlem af Dværgschnauzerklubben. For uddybning af ovenstående henvises til www.dvk.dk spor/ regelmenter / årets sporhund. Tidspunkt for prøver kan ses på www.dkk-hundeweb.dk under aktiviteter. Der afholdes prøver i kaninslæb og schweiss og det giver mulighed for at opnå championattitlerne DKSCH(S) & DKSCH(B). |
![]() 11 uger gammel dværg-schnauzerhvalp på sporet ![]() Dværgschnauzer med sporsele, line og kanin ![]() Dværgschnauzer med kanin |
DKK Udstilling - Fredericia - Dommer Rony Doedijns, NL
12. feb. 2012
Sportræning - Ulvedal Plantage - KN
12. feb. 2012
Sportræning - Lilleheden Klitplantage Hirtshals - HN/BN
12. feb. 2012
Sportræning Silkeborg Vesterskov - KN
26. feb. 2012






